Museumsbutikken

I vore hyggelige butik finder du spændende bøger, nordisk brugskunst og finurlige nips.

Vi har brugskunst med et historisk twist, bøger, plakater, hånddyppede stearinlys, mineralske sæber og et utal af sjove småting. På hylderne har vi også mjød og andre lækre sager. Her er det let at finde en fin værtindegave eller gaven til receptionen.

Lav din egen amulet med beskyttende magi fra 1600-tallet

Vil du beskyttes mod onde ånder og hovedpine? Vil du afslutte skænderier og fjerne fuldskab? Eller hvad med at øge elskov og skaffe visdom? Bland din egen beskyttende amulet af mælkebøtte, søm, malurt, månesten, ametyst, birkeblade og meget andet. Du får blandingen i en lille, fin glasflaske, der kan bæres om halsen i en lædersnor eller lægges lige dér, hvor den vil gøre mest gavn.