Rued Langgaards liv og musik

Oplev udstillingen om Rued Langgaard i Quedens Gaard i Ribe, hvor komponisten boede den sidste del af sit liv

Historien om komponisten og organisten Rued Langgaard er fortællingen om et musikalsk vidunderbarn, en original kunstner og et menneske, der først sent blev anerkendt for sit værk.

Som blot 11-årig debuterede Rued Langgaard som organist, og allerede som 13-årig komponerede han sine første værker. Hans musik var visionær, dramatisk og anderledes end meget af det, samtiden forstod og anerkendte.

I mange år stod Langgaard uden for det etablerede musikliv. Først efter sin død fik han den anerkendelse, han havde kæmpet for, og i dag regnes han som en af Danmarks mest originale komponister.

Rued Langgaard havde en særlig tilknytning til Ribe, hvor han var domorganist fra 1940 til 1952. Den sidste del af sit liv boede han i Quedens Gaard, som i dag danner ramme om HEX! Museum of Witch Hunt.

Derfor er det også noget særligt, at udstillingen om Rued Langgaard nu kan opleves netop her. Ikke bare i Ribe, men i den bygning, hvor han selv boede. Her kan du komme tættere på både musikken, mennesket og byen, der blev en vigtig del af hans liv.