Glum-soen

Måske er Glum-soen eller Glo-soen et julebæst fra Danmark.

Det er en ganske særlig gris, for når den kaldes ”Glum”-soen, bruger man et gammelt dansk ord for skrækkelig og frygtelig.

Og når den kaldes ”Glo”-soen hænger det sammen med at noget gløder. Ligesom når man siger, at noget er glohedt eller glorødt.

Glum-soen er altså frygtelig og glødende. Den har skinnende øjne, store hugtænder og børster på ryggen skarpe som knive.

Render den mellem benene på dig, bliver du flækket!