Ny fortolkning af den danske heks på Sankthansbålet handler om tidmæssige forskydninger af rituelle fejringer og om strådukker, der skulle gøre det ud for gudinder.

🥳Sankt Hans er fejringen af Johannes Døberens fødselsdag, der ligger omkring seks måneder inden Jesu fødselsdag. Begge dage har historisk været vigtige førkristne festdage for hhv. midsommer og midvinter.

🌸 Sankt Hans og midsommer fejres med bål, blomsterkranse og festligheder i mange andre europæiske lande. Men heksen på bålet er en særligt dansk tradition.

✨Først omkring 1900 introducerede tyske arbejdere en strådukke til bålet i Danmark. Oprindeligt hørte den tyske dukke til på Valborgsaften den 30. april, hvor der tidligere også blev brændt store bål af i Danmark. Valborgsbålet var ved at uddø i Danmark, så den tyske dukke blev i stedet anbragt på Sankthansbålet.

👵 Der kan være sket sammenkobling af flere historiske elementer: De danske deltagere omkring 1900 kendte sikkert til folketroen om, at troldfolk fløj til sabbat ved enten Tromsø Kirke eller Bloksbjerg til Sankt Hans. Og man havde også den historiske erindring om hekseafbrændingerne i renæssancen. Måske er der sket en kobling: Strådukken kom til at repræsentere en heks, som vi brænder af!

🌿Men hvorfor havde tyskerne overhovedet dukken med? Det hænger sammen med Valborgsaften og med forårsjævndøgnsfejringen. Ganske som midvinter og midsommer, så har mange områder også tradition for at fejre skiftet fra vinter til sommer. Tager man videre fra Tyskland mod øst, så har store dele af Europa en tradition, der tankevækkende meget ligner vores Sankthansfejring: men her har kvinden et navn. Hun er slavisk gudinde!

🌬Marzanna hedder hun i Polen, Marena eller Maslenitsa i Rusland, Moré i Lithauen, Mara i Ukraine, Morana i Tjekkiet og Slovenien, Marena i Slovakiet og Makedonien, Mora i Bulgarien – og listen fortsætter! Marzanna, og alle hendes afarter er en slavisk gudinde for vinter, død, sygdom og genfødsel.

❄️Traditionen med at lave en dukke som symbol på gudinden omkring forårsjævndøgn for så efterfølgende at brænde den, var en måde at tage afsked med vinteren, og sikre at dens gudinde kunne blive genfødt som foråret og sommeren. Afbrændingen skulle sende hende afsted. Den tankegang kender vi fra de gamle begravelsesbål, som virkede som portal til efterlivet.

🧙‍♀️🌬🔥Tesen opsummeret: Vores danske sankthansheks kommer fra en anden årstid. Hun hørte til overgangen fra vinter til sommer. Da hun kom til Danmark for godt 100 år siden, blev hun flyttet til midsommeren og der skete en fejlslutning til hekseafbrændinger, så hun skiftede identitet fra vintergudinde til heks.

Det er museumsinspektør ved Sydvestjyske Museer, Maria Østerby Elleby, som har opstillet tesen, og hun har lovet at dykke dybere emnet.